Hvem er vi?
For at finde rødderne til FaBar skal vi mere end et årti tilbage i historien. Stifteren af FaBar, Christian Faber, fortæller følgende historie: “Da jeg var en 9-10 år gammel, startede min storebror, som jeg stadig den dag i dag, ser enormt meget op til, som runner i en restaurant/bar inde i København, hvor han senere hen blev bartender og blev enormt dygtig. Han har altid kunnet alting, og cocktails blev ligeledes en af de ting som han virkelig var dygtig til. Jeg synes det så sjovt og stilrent ud da han stod hjemme i vores køkken og shakede cocktails til hans venner og vores familie.
Nogle år senere da jeg blev ca. 15 år gammel fik jeg mit første rigtige job som jeg rigtig glad for. Jobbet var som ungarbejder på den selvsamme restaurant som min storebror havde arbejdet på og stadig arbejdede på dengang, så nu arbejde vi altså sammen. Det blev min vej ind i restaurationsbranchen og jeg begyndte at møde mennesker der havde gjort det til sin deres levevej. Det inspirerede mig. Nogle år senere lærte jeg en fantastisk kvinde at kende igennem mit allerførste job som bartender; Pauline som er ejer og stifter af spritmærkerne MAMA VODKA og Machaby gin. En rigtig pionér indenfor spiritusverdenen. Med hendes to økologiske produkter stod jeg bag baren til Hornbæk havnefest og mixede vodka og gin med forskellige slags juice, da det var det mine evner rakte til dengang, i 11 timer, to dage i træk. Jeg havde en fest hele vejen igennem. Jeg elskede at servere lækre drinks til folk med et smil på læben. Derefter begyndte jeg at arbejde for Pauline i ny og næ, hun forærede mig mit første redskabssæt til cocktails som jeg stadig har den dag i dag.
Med det redskabssæt begyndte jeg at køre rundt i Danmark og give mit nummer ud til alle der kunne have en interesse for at hyre en bartender. Derfra fik jeg mit første ‘rigtige’ barjob og nu er det min mission at få Fabar til at vokse sig så stort, at vores services en dag kommer til at erstatte et kedeligt fadølsanlæg til jubilæer, fødselsdage og andre arrangementer med vores ydelser. Dermed ikke sagt at man ikke kan få sig en god fadøl. Efter min overbevisning har alle ret til gode cocktails og til at have en fest. Med et fantastisk team af fænomenale bartendere og en festglad administration sørger FaBar for at levere løsninger der passer til dig til priser der kan betales af helt almindelige mennesker. “ – Christian Faber, stifter af FaBar